Topkapning



Topkapning er egentlig det forkerte udtryk at bruge, da ordet egentlig blev brugt i gamle dage om stynede træer (træer der fik en meget kraftig tilbageskæring). Ordet anvendes dog i dagligdagen om metoden klatring.
Metoden går ud på at man iføres klatreudstyr (sele, mastegjorde, klatrehjelm, livliner, motorsav samt diverse hjælpemidler eks. Nedfiringsgrej). Herefter klatrer man op og sætter livlinen fast i toppen af træet, klatrer ned igen og saver sidegrenene af nedenfra. Såfremt der er plads lige neden under træer saver man grenene af hele vejen op langs træer og de falder blot ned på jorden under træet. Herefter saves toppen af træet og stammen skæres ned i mindre stykker på vej ned ad træet med en speciel skæreteknik kaldet ”holde knæk snit”. Det er et snit hvor man skærer fibrene over fra begge sider, så man er i stand til at brække fibrene over med hænderne og kaste emnet ned på jorden.
Det siger sig selv at man skal være specielt uddannet i dette, hvilket vi selvfølgelig er. Den eneste godkendte uddannelsesinstitution i Danmark er Skovskolen.

 

 

 

 

 

 

Nedfiring


Hvis man ikke kan lade træets grene falde ned på jorden grundet manglende plads, f.eks. et hus, drivhus o.lign. står i vejen kan man fire effekterne ned. Metoden går ud på at klatreren binder et reb fast i effekten f.eks. en gren, lader nedfiringen gå hen over et kranpunkt i træet, og jordmanden har fat i den anden ende af rebet, evt. med udveksling. Herefter skærer klatreren grenen af og jordmanden firer grenen ned med rebet. Der er selvfølgelig mange forskellige metoder til nedfiring, gående fra simpel nedfiring over til slide line, der er en svævebane fra træet ned på jorden over en lang afstand. Slide line anvendes næsten aldrig da opsætningen og håndteringen af svævebanen ikke er tidsbesparende ift. alm. nedfiring.

 

 

 

 

                                                                                           

 

 

 

                                                                                        

 

 

Top Træfældning ApS

Jacob Dueholm Hegvald Tlf. 22 33 55 11

CVR 29 18 54 41

  top-kapper@top-kapper.dk